torsdag, maj 31, 2012

brrrrr hvor jeg fryser

0 kommentarer til mine indlæg
Nu havde man lige vænnet sig til varmen og så bliver det bare så koldt - øv altså.

Dagene bare går, Hamilton tager meget af min tid og så alt det andet der skal klares af daglige gøremål....... Tenna er i gang med afgangsprøverne og Nick i gang med sin HF eksamen. Så der er et rend ind og ud af huset hele tiden. Mange aftaler der skal gå op i en højere enhed, fest der skal planlægges - Nick og hans barndomskammerat skal holde studenterfest hjemme hos os........ og så er der lige Bent og jeg. Men vi kan jo se frem til en dejlig uge på Skanderborg festival til august.


Udenfor er der for koldt til jeg kan komme videre med mit malerarbejde - jeg fryser........
Tjørnen blomstre fuldt ud nu - jeg syntes bare det hele er gået så stærkt, men sådan er det nok når der er mange opgaver man godt vil nå her i foråret.


Syrenhækken har ellers været flot og spredt dens skønne duft ud i haven og på terrassen, men nu er den ved at afblomstre, sammen med rhododendronerne - så varer det ikke længe så skal jeg i gang med at "nippe" hoveder, så planterne kan bruge energi på at blive kraftigere.


Her på gården har vi kun de lyselilla syrener, plantet af mine svigerforældre for snart mange år siden. For en del år siden beskar vi dem, men jeg ville ikke have at det blev så langt nede. Det hjalp på buskene med sådan en foryngelseskur - det varer nok nogle år endnu inden det bliver nødvendigt igen.


tirsdag, maj 29, 2012

Vi har bare nået så meget

0 kommentarer til mine indlæg
Udenfor er vi da også nået en "pæn bid" længere. Bent har pudset og slebet det sidste af ydremuren, så nu er den klar til at blive malet. Så er den oprindlige gule farve snart dækket. Det skal dog lige været trøvejr først.


Jeg er i gang med at male hegnet ved syrenhækken og udestuen udvendig. men efter vi har fået Hamilton går det ikke så hurtigt. For der skal leges og holdes øje med. Vi håber at kunne holde ham hjemme i haven og ikke i en hundegård - hundesnor bruges kun til gåture og lignende. Så malerarbejdet må tage den tid det tager. 

 Jeg har også været en tur på Ledreborg livsstilsmesse med min veninde, vi havde en skøn dag og fik set det meste flere gange..... her ses de 2 hjembragte planter. Fik da også købt lidt andre lækkerier :-)


Havemøblerne er også kommet på plads, det eneste som mangler er at få gjort krydsene i rækværket færdig - Bent skal vist lige have købt til mere træ til færdiggørelsen. Det gamle bed er renset for ukrudt og forlænget yderligere rundt om terrassen. der er kommet sten på - så skulle det være færdigt.

Ellers er pinsen gået med sammenskuds-frokost med en flok dejlige venner og selvfølgelig havearbejde. Det har været skønt med familien hjemme :-)

Nyt fra vores kanter ......

0 kommentarer til mine indlæg
Ved godt det er lidt siden jeg sidst var her, men det har sin årsag - vi har nemlig fået familieforøgelse :-)
Vi har fået en dejlig lille beagle-hvalp og det er jo som at have små børn igen .....
Her er han og han hedder Sir Hamilton, han er nu 11 uger gammel - vi hentede ham da han var 9 uger.


Han er nysgerrig og meget legesyg, alt skal undersøges og snuden er i jorden hele tiden. Racen er jo også kendt som en "støver".


Tenna var med og hente Hamilton - det var en lidt lang køretur og han blev lidt køresyg. Men nu går det fint med at køre i bil......han ligger på sit tæppe og er rolig, det er bare så dejligt. Skulle gerne kunne tage ham med overalt.


Hamilton sover hos Tenna om natten, de deler hovedpude, tænker at hun nok ikke vil have ham liggende der, når han er udvokset :-) Han har lært meget på de 2 uger vi har haft ham.
Han har allerede fundet ud af at gå på trapperne til 1.salen - det er dog lidt sværer at komme ned igen....... alt legetøj skal være med i hundesengen. Han har prøvet at være alene hjemme, det går fint og så har han spist mine havesandaler :-)
Nu skal vi bare have ham til at blive helt renlig - men føj da når det regner .....det er ikke sagen.


lørdag, maj 12, 2012

Det går fremad

0 kommentarer til mine indlæg
Det blæser voldsomt i dag............
Jeg har valgt at blive inde og male en væg i udestuen som længe bare er skubbet til side pga. andre spændende gøremål :-)
Alene hjemme er jeg også, de andre har planer for dagen. Så nu har jeg ro til mit malerarbejde........men jeg syntes godt nok det er lidt "trægt" at komme i gang.
Når jeg går rundt i udestuen kan jeg kigge ud på den fine nye terrasse, som snart er klar til havemøbler.


Der mangler efterhånden kun kryds i gelænderet, så skal det bare have lov at tørre inden det skal males hvidt.



Min tørreplads er midlertidigt inddraget til træværksted og det har været godt de dag hvor det har regnet. Meeeen jeg mangler nu et sted at kunne tørre tøj, så Bent må godt snart flytte væk igen :-)


Der er kommet en fin låge i hegnet, nu mangler bare bagsiden. Den kommer på når alt er malet, for ellers er det ikke til at komme til med penslen.
Ja, der er meget der skal males i år - glæder mig til at komme i gang, men først tørvejr og så skal jeg sikre mig at træet er tørt nok......men lige nu gælder det en væg i udestuen ;-)


Skøn lørdag til alle



fredag, maj 11, 2012

Fredags gæst .....

0 kommentarer til mine indlæg
I formiddag har jeg haft besøg af en god kollega :-) skønt med besøg og flere timers sludren. Det er skønt med lidt adspredelse i hverdagen og hygge uden forpligtigelser - på jobbet er der altid mange gøremål, der er ikke den samme tid til at sludre i en travl hverdag :-)

 Jeg fik en stor smuk orkide, som nu står og lyser op i stuen - dejlig tanke og lige en blomst for mig. Jeg har i flere år haft orkider og på en eller anden måde vil de gerne blomstre igen og igen her i huset. Min søster plejer at sig at de må være kunsigt - men nej de trives vist bare her. Ikke fordi jeg behandler dem specielt, de får vand når det er nødvendigt - andet er prøvet, men så går de ud :-)


Ellers byder dagen på lidt bedre vejr i dag - det er da heldigvis ikke heldagsregn igen ..... det var godt nok trist i går. Det var lige som om det ingen ende fik. Det var lidt vanskeligt med udendørsarbejdet, men pyt det kan gøre en anden dag.


I får lige et glimt at vores rhododendron som er ved at springe ud - inden længe kommer de andre planter også i blomst. Så bliver der et farveorgie med de store fine blomsterhoveder i rosa nuancer. Det største arbejde er når de afblomstre og skal nippes - det går der lige lidt tid med ;-)





onsdag, maj 09, 2012

Onsdags-køretur

0 kommentarer til mine indlæg
Jeg har været lidt omkring i dag........ først lysbehandling hos hudlæge i Hørsholm, så en tur til Birkerød for at hente reservedele til Bent og hjem igen.
Så til Hillerød hvor bilen fik en tur gennem vaskehallen, heldigvis var køen ikke så lang. Så det blev til en kort ventetid i det lune forår, det var nemlig ikke begyndt at regne.

Bagefter skulle der provianteres i Netto, på vejen derhen kørte jeg af Kirsebærálle - hvorfor nu skrive det, jo fordi jeg ikke kunne lade være med at tage billeder - for sikke et syn, havde faktisk helt glemt det.





Undskyld billed kvaliteten - men de er taget med mobilen gennem forruden.

Hvert forår mødes man af dette smukke syn, men det er nu bedst at se det i virkeligheden. Alle de mange lyserøde trækroner som lyser op selv på en gråvejrsdag.
For nogle år siden var der træer i begge vejsider, men så skulle der lægges kabler og alle træerne  langs husene blev fældet - jeg syntes nu der er trist.

Ha´ en dejlig aften

tirsdag, maj 08, 2012

Blæsende

0 kommentarer til mine indlæg
Sikke det blæser hos os i dag..........
Det var ellers planen at jeg skulle male udendørs, men da bøgetræet smider om sig med "skaller" er det ikke det smarteste :-) de sætter sig fast i malingen. Så jeg pusler lidt omkring både indendørs og udendørs - grill er renset og vaksemaskinen kører på fuld kraft.


Vinduespudseren har været her i dag, så nu er alle vinduer fine - udenfor ........
Tror jeg vil drikke en kop kaffe og sidde lidt med en god bog i udestuen og nyde at den ikke roder og er beskidt som sidste år, hvor vi brugte den til opbevaring og gennemgang under vores renovering af stuen.

Dejlig tirsdag til alle



mandag, maj 07, 2012

Siden sidst

0 kommentarer til mine indlæg
Vi har haft travlt i bededagsferien - vores gamle terrasse er næsten forvandlet, vi mangler stadig noget, men det er bare blevet så godt. Væk er de gamle fliser - eller det vil sige de ligger neden under den nye træterrasse. 


Vi havde Nick og hans 2 kammerater på besøg og de gik til den........det gamle hegn dækket med efeu blev væltet og kørt væk. Drengene morede sig med at køre træktor og især at bakke med vogn på. De gravede huller til det nye hegn ved syrenhækken, satte stolper og skruede lægter på, så det lige var klar til brædderne. Hvor var det godt og hvor de morede sig undervejs i arbejdet. Skønt med de glade unge mennesker og deres indbyrdes smådrillerier -  senere indtog de alle et velfortjent måltid bestående af grillmad.


Så er brædderne stillet klar og der er målt ud så Bent kan sømme dem på lægterne, senere kommer der en låge, så der bliver gennemgang.
Men træet er så vådt at der kommer til at gå lidt tid inden de kan males. Vi har derfor valgt at starte med brædder på den ene side, så det er nemmere at komme til at male. Den anden side af hegnet kommer på når brædderne er malet - når de altså er tørre nok :-)


Den nye træterrasse - forlængelsen af den øvrige er også lagt, den er dog ikke færdig. Men det bliver så godt............. Vi har valgt at den skal forblive i samme størrelse, men da det gamle hegn er fjernet syner den større. Glæder mig til den endelig er færdig til at tage i brug. Og den skal nok bliver brugt flittigt for der er allerede flere begivenheder her i huset i år.