onsdag, januar 26, 2011

Kort dag

1 kommentarer til mine indlæg
   
eller også er den bare gået meget hurtigt.

2 fridage foran mig... det er skønt tænkte jeg da jeg stod op i morges, men nu er den første allerede slut.......

Formiddagen gik med hyggeligt selskab hos min veninde, masser af kaffe og snak om alt mellem himmel og jord.......især det der er indimellem.
Aftaler blev lavet og skrevet i kalenderne, dejligt med noget at se frem til.....især det gode selskab.
 

nu skal resten af dagen bruges på vasketøj som var nået overkanten af kurven og sofahjørnet....skal gøre det første af 2 babytæpper færdigt....der kommer jo snart et hold tvillinger mere i familien.

Men inden da skal jeg røre lidt i gryderne, idag skal det være lidt nemt.
Så det bliver en gang brændende kærlighed......til familien.

Her lidt af min udsigt fra sofahjørnet....håndarbejdet sidder jeg med, hvis ikke det lige er lagt et øjeblik for at jeg kan foretage mig nogle andre småting indimellem 



søndag, januar 23, 2011

Lidt nemt

3 kommentarer til mine indlæg
som fx den ret vi havde med til fælles frokosten i Herlev. Tænkte at jeg ville dele, så jeg nåede lige at få et foto inden resten bliver spist.

Jeg havde lavet en salat med babyleaf, cherry-tomater, pinjekerner og forårsløg, samt lidt balsamicoeddikke dryppet. Men andet kan også bruges.

Her kommer opskriften på Indbagt laks 

1 rulle butterdej
100 g flødeost med hvidløg og krydderurter
300 g røget laks
1 bundt dild
sort peber
et sammenpisket æg til pensling

Følg anvisningen på pakken med butterdej og rul den ud til en aflang firkant. Læg den derefter over på en bageplade med bagepapir.

Smør flødeosten i en stribe langs midten af dejen, drys med klippet dild og peber. Fordel laksen ovenpå.

Klip hak i butterdejen med knap 2 cm mellem rum i hver side. Fold skiftevis dejstrimlerne ind over hinanden, så det bliver et flettet mønster. Luk til sidst enderne. Pensel med æg.

Bag laksen ved 200 grader i ca 30 minutter. Lad den køle lidt af.

Den var en stor succes ved frokosten og det er helt sikkert den skal laves igen.
Nemt, enkelt og kan bruges på mange måder som fx  forret, buffet, hovedret med kartofler og champignon-sauce osv.

Håber I også kan lide denne lette ret. Velbekomme :-)

Dejlig eftermiddag

0 kommentarer til mine indlæg
hos Lene og Mikkel i deres nye hus i Herlev......vi havde alle lavet lidt til fælles frokost og skulle mødes i Herlev.
Her skulle byttes julegaver - som ikke var sket inden jul pga. det voldsomme snevejr.
Vi skulle se Lene og Mikkels nye hjem, som de overtog i november. De kom fra en lejlighed i Valby Kbh. og skal nu til at bygge et hjem op med Emil og tvillingerne som kommer inden for de næste uger.....

Emil fik bla. en disko-lampe som straks blev taget i brug.......lyset blinker ved støj/musik eller tale. Det var bare alletiders.

Vigga prinsessen fik udstyr så hun kan pyntes sig.....dejligt og alt blev straks taget i brug og der blev kigget i spejlet - så fin hun var.
Jeg kan godt huske da Tenna var i den alder 2 år - det var bare så dejlig med fine sko, armbånd, clipsøreringe osv.

Viggas far Allan giver en hjælpende hånd med prinsesseudstyret......

En dejlig eftermiddag - det var/bliver et dejligt hjem for den lille (snart store) familie.

onsdag, januar 19, 2011

Ved det godt

1 kommentarer til mine indlæg
at det er lidt siden jeg sidst var herinde. Men jeg har som så mange andre være vinter-sløj. Op til flere gange eller også er jeg bare ikke nået at blive helt frisk.......men nu må jeg se at komme til hægterne igen :-))

På min lille lufte-tur i dag fik jeg set at under bøgehækken er der så småt ved at være livstegn......vintergækkerne er begyndt at sende deres fine blade op gennem den kolde jord...uh-ha kan næsten ikke vente til den tid der kommer :-))

Og her kommer så Fribo en lille mobs på 19 uger.....han er bare så dejlig at jeg syntes han skal vises frem....nå tænker i derude, de har fået hund.....
Men nej det har vi ikke, det er et nyt lille plejebarn...Fribos familie er på ferie og så kunne han bo hos os så længe....ca. 2½ uge

er han ikke bare sød.......man kan kun holde at ham.
Tenna og Fribo er perlevenner, de leger meget....det vil sige løber gennem huset med hvinen og gøen, for derefter at nusse og hygge.

I går var Tenna og veninden kommet ridende for at hilse på. Fribo løb alt hvad han kunne efter heste og piger .....han ville med Tenna også selvom hun var oppe på den store hest. Så det er godt han er så lille at man lige kan have ham i favnen uden det store besvær.

tirsdag, januar 04, 2011

Første arbejdsdag

0 kommentarer til mine indlæg
i det nye år er ovre........nu har jeg 4 fridage, så det bliver en dejlig uge at starte det nye år med.
Jeg skal først møde igen lørdag......

Jeg tømte mit lille kamera som jeg altid har i tasken og havde helt glemt hvad der gemte sig
............

på vej til job en eftermiddag lige før jul - hvor det var utrolig smuk med disen der lå som en blød dyne flere steder på min rute

her er jeg lige drejet ud på vejen, som det ses er den meget smal og sneen har ikke gjort det nemmere at møde nogen........ 

så kom jeg op på vejen fra Skævinge - alle "lister" afsted i det fedtede føre....

 nu skal jeg ud på den store vej som fører til Frederiksværk eller Hillerød.....jeg drejer til højre mod Hillerød......

så er det lige ud de næste ca 8 km...den er ryddet nogenlunde - det er nemlig regionen og ikke kommunen som skal holde vejen fri for sne.


så er jeg nået til gardaroben....skal jo lige klæde om inden jeg går på afdelingen


jeg er kommet op på afdelingen - en af mine søde kollegaer går til et patient-kald.....så begynder vagten.

Jeg har været på afdelingen i 10 år og håber at det bliver til endnu flere, for jeg har et dejligt job og selvom det til tider er rasende travlt, så vil jeg ikke undvære det.....