onsdag, juni 30, 2010

Onsdags-sysler

0 kommentarer til mine indlæg
Nu har jeg fri i 2 dage - dejligt. Mit første punkt på dagen var at vækkeuret ikke kaldte tideligt, jeg sov lige til 8.30, det er bare skønt.
Så var det op til friskbrygget kaffe - Bent havde sat en hel termokande med kaffe til mig på køkkenbordet, så lidt morgen-TV og fik hæklet meget lidt på veninde-tæppet.

Det bliver ikke til så meget på håndarbejdsfronten lige for tiden, det er gøremålene udendørs der bliver brugt flest kræfter på.

Nu har vaskemaskinen kørt nogle timer med sønnens sengetøj og dyner, håber det når at blive tørt til han skal i seng.

Dynen (dobbeltdyne) må i tørretumbleren af 2 omgange, den kan heldigvis deles i to - der var ikke plads ellers.
Ellers er dagen indtil nu brugt på at vande blomster, læse ugeavis og begynde på regnskabet for firmaet. Fik også sat solsejlet op og strammet havestolene. Så det er ikke fordi jeg har gået og drevet den af, men det har været i et roligt tempo.

Jeg vil fortsætte dagen i et roligt tempo og nyde at jeg også har hele dagen i morgen, for fredag starter en arbejds week-end med aftenvagter fra 15 til 23.30. Gruer allerede for varmen, hvis det bliver 30 grader som vejrfolkene har talt om i ugens løb.

tirsdag, juni 29, 2010

Rustikt Herre-lokum

0 kommentarer til mine indlæg
For ikke så lang tid siden, faktisk da vi skulle holde konfirmation kom Bent på den ide at vi skulle lave et toilet i stalden........som sagt så gjort

Ud med den gamle mælketank og alt det andet der var i det gamle malkerum. Loft, vægge osv. blev fejet ned og der blev ført rør, kloak var der allerede.

                   

Der blev sat en væg op og en gammel dør blev fundet og hentet ned fra loftet. I løbet af kun få dage var lokummet klar, der manglede blot rengøring og indkøb at diverse fx sæbe, toiletbørste osv.



Bord med vask fra vores gamle badeværelse blev monteret, vi fandt et gammelt spejl i gemmerne og Bent havde brugt en varmtvandsbeholder.
Meget rustikt rum, som passer lige til en gammel staldbygning. Vores gæster syntes det var "herligt" med dette lokum.


Det gamle toílet som havde fået en revne i "foden" blev monteret over den allerede forberedte kloak. Det har nemlig hele tiden været vores mening der skulle laves badeværelse i stalden. Men den helt store renovering må komme senere.



Her ses lidt af rør-føringen og Bents hjemmelavede knage til håndklæder......han mente det ikke skulle være for smart og fandt et bræt og bankede nogle søm i. Op på væggen med det og håndklæderne hænger fint der.


Ja der kom også et gammelt gardin for vinduet, så det blev syntes vi selv ganske godt. Nu kan vi benytte herre-lokumment hvis det andet er optaget eller der er mange gæster.


The End på fortællingen om herre-lokummet.

søndag, juni 27, 2010

Bag hækken

0 kommentarer til mine indlæg
Når vi står inde i haven kan vi se ud gennem en åbning der er i syrenhækken. Den fører ud bag stalden og der er adgang til køkkenhaven, samt læbæltet vi plantede for 3 år siden.

I dag har jeg haft travl med at rydde området bag syren-hækken. Bent havde fjernet en gammel sprøjtevogn, så jeg gik i gang med grensaks osv. Der er nogle gamle frugttræer, en masse hyld og vild-skud. Nu er det kun frugttræerne der står tilbage.

Bent kom med motorsaven og fik bugt med de største stammer, alt blev læsset på tipvognen og kørt til bålpladsen.
Nu mangler vi bare at fjerne de gamle mursten og så græs så bliver det et smukt hjørne, hvor vi kan sidde og se solen gå ned for det er nemlig ikke muligt fra haven pga. bl.a. syrenhækken og den skal blive hvor den er.
Da jeg fik ryddet området kom jeg i tanke om den hængekøje som jeg købte for nogle år siden, der ikke var pakket ud. Bent var straks med på ideen og fandt reb. Så nu kan vi ligge der under træerne og læse eller bare slumre.

Jeg glæder mig allerede til de dejlige timer jeg skal bruge i hængekøjen, hvis altså den er ledig for ungerne var helt vilde med ideen og skulle straks prøve den af da de kom hjem.

Ja - alt hvad der sker hos os forgår udendørs lige for tiden. Det er så skønt at vejret endelig er til udendørs ophold.

fredag, juni 25, 2010

Travl torsdag

0 kommentarer til mine indlæg
Nu er jeg færdig med dagens gøremål og kl. er 23. Jeg skal nemlig have gæster i morgen, så der skulle være rent og pænt !

Mine kollgaer fra jobbet kommer, vi skal holde en sommerfest. Det er lidt usikkert hvor mange vi bliver, der er jo altid nogen som er i vagt og så er ferien begyndt. Så resten af os skal have forhåbentlig en hyggelig aften.

Jeg har næsten dækket bordet, men der skal lidt farve (grønt) på i form af efeu som vi har i store mængder og så må det være godt.

Lysene er genbrug fra konfirmationen, farverne er denne gang sort/hvid. Bordet har stået klar siden konfirmationen, uden pynt og dug selvfølgelig......vi vist jo at det skulle tages i brug igen.
Men så varer det også lidt før vi fester så stort igen - da vi har sygdom i familien og kommer til at bruge tiden på andet.

onsdag, juni 23, 2010

Bistader

0 kommentarer til mine indlæg
Til morgen var jeg en tur ude og gik forbi bistaderne. Vi har noget jord til ejendommen som ligger brak (ikke dyrkes) her har Preben gennem flere år fået lov at have sine bistader.

Bierne var ikke så flittige her til morgen, men det skyldes at solen ikke er fremme endnu. Så derfor kunne jeg gå rundt mellem staderne uden bekymring. Der er flere stader end dem I ser på billedet, men jeg havde ikke lyst til med bare ben at gå ud mellem brændenælderne, så derfor får I kun dette.

Når solen kommer og varmer luften op, så bliver der voldsom aktivitet og der har jeg altså ikke lyst til at gå mellem staderne. Jeg blev forresten stukket i sidste uge, men det var fordi Bent lige havde været nede og slå græsset, så nogen skulle have skylden for uroen - Bent grinede bare, det var jo ikke ham det gik ud over.

Det er ellers sjældent at vi har mange bier i haven - det er som om at træerne afskærmer, for de flyver altid den anden vej. Nogle dage sidder der store mængder af bier uden på staderne, men ikke nu til morgen.


Fridag igen

0 kommentarer til mine indlæg
Nå - fri igen tænker I sikkert. Men da jeg jo også arbejder weekender, giver det hverdagsfri. Og jeg vil ikke bytte - det er skønt med mine hverdag for mig selv.

Jeg starter altid fridagen med kaffe og godmorgen Danmark på TV2. Sludre med Bent og Tenna inden de kører halv 8, det er vigtigt for mig især når jeg som i går var i aftenvagt.
Når de er kørt kan jeg nogle dage snuppe en lille lur på sofaen under et tæppe. Men i dag skal jeg have svinget lidt med støvsuger og en klud. Svigermor kommer hjem fra hospitalet, så der skal handles ind så hun kan få køleskabet fyldt igen.

Som I kan se så blomstre mine clematis - dem har jeg flere af rundt omkring. Jeg planter som regel altid 2 planter hvert sted - her er det en mørk og en lys lilla. Det er en nem plante og meget smuk.


mandag, juni 21, 2010

Endelig mandag

0 kommentarer til mine indlæg
Jeg har fri i dag :-))
Det har været en lang week-end. Været på job fredag, lørdag og søndag blandet dag og aftenvagt. Vi har været på sygebesøg på Herlev Hospital, samt hjemme hos nogle venner. Middag lørdag aften incl. VM fodbold i Hundested med campingvennerne. Tenna har været til ryttermærkeprøve 4 og bestod, der har været stævne på rideskolen hele weekenden, hvor hun vandt stort. Nick har vi ikke set noget til, han har også haft travlt med job og venner.
Så I kan nok forstå jeg siger py-ha hvor er det dejligt med en rolig mandag.

Jeg var lige en tur forbi køkkenhaven her til morgen i det dejlige vejr.

Bent har lige luget, så det ser nogenlunde ud. Der var faktisk helt grønt men han fik klaret det på nogle aftener.
Bagerst i billedet kan man se kartoffelplanterne titte op af jorden. Vi glæder os meget til vi kan begynde at spise egne nyopgravede kartofler

Vi har i år valgt udover kartofler og lidt jordbær at have rødløg, almindelige løg, gulerødder, ærter og porrer. Ærterne spiste haren sidste år, så Bent har lavet lidt afskærmning for at vi selv kan få glæde af dem.
Ovre mellem rabarber og jordbær titter lupiner frem, de er selvsåede men jeg syntes de er ganske smukke. Bent mener jeg skal prøve at flytte dem, da de står midt i det hele.
Tror at jeg om lidt plukker et par stykker, sammen med andre markblomster. Skal nemlig på sygebesøg på Herlev Hospital i formiddag og jeg ved at modtageren bliver lykkelig for en buket af markens blomster.

onsdag, juni 16, 2010

Lilla

1 kommentarer til mine indlæg
Jeg elsker lilla, det kan også se i min have. Det meste er i lilla nuancer, som mit staudebed fx. Enkelte andre planter har jeg fordi jeg syntes om blomsten, plantet indimellem.





Dejlig sommeraften til jer alle

tirsdag, juni 15, 2010

Væk med parasollen

0 kommentarer til mine indlæg
Jeg må lige vise hvad jeg købte i går.......sønnen var kørt med i byen for at handle/slæbe for mor. Dejligt at han indimellem tager med. Nå, men så tænkte jeg, vi i Jysk for der havde jeg hørt man kunne få en pavillion til haven. Afsted med os og sønnen "baksede" med den store kasse.

Da vi kom hjem hjalp han også med at samle pavillionen - jeg syntes selv det blev ganske hyggeligt. Det bliver også nemmere end med den gamle parasol som ikke altid var lige brugervenlig den skulle drejes, flyttes osv. for den gavnede.

Nu må det være slut for i dag - skal jo tidligt op igen i morgen og på job.

Tidligt oppe.....

0 kommentarer til mine indlæg
I da var vi allerede oppe og i tøjet inden kl. 6, årsagen var at vi skulle til morgenvækning i anledning af vores campingvenner har kobberbryllup.

 
Venner, familie osv. var samlet, musik lød fra gettoblasteren og vi sang sammen med fuglene da kl var 7.

                                     

Halløj - er i der alle sammen......hvor blev de glade, troede kun det var børnene som ville komme.
Efter morgensang hjalp alle med at finde stole, brygge kaffe, anrette morgenmad osv. Meget hyggelig morgenstund for kobberbrude-parret.

                       
Vi havde selvfølgelig gave med i form af en picnickurv med gode sager for 2. Da jeg spurgte familien til gaveønsker, var svaret "vær kreativ som du plejer", så sådan blev det............

Skønt at starte dagen på denne måde.

  

mandag, juni 14, 2010

Mors kartoffelsalat

0 kommentarer til mine indlæg
Nu jeg har fortalt om min kogebog (tidligere indlæg), tænkte jeg der må lægges en opskrift ud på bloggen. Denne er fra min mor og er helt tilbage fra 1990. Når vi skal have gæster om sommeren til grillmad er den ofte en del af menuen.
Prøv selv..........

Mors kartoffelsalat




Vildrisblanding - kogt efter anvisning og afkøles let
Kinakål - skyllet og strimlet
Salatløg - hakket groft
Champignoner - renset og hakket groft
Kartofler - afkølede kogte og skåret i tern
Agurk - små tern

Alt dette blandes i stor skål eller bowle.

Dressingen laves i en lille skål af:
Eddike, melis og olie - hvor meget afhænger af hvor våd man ønsker kartoffelsalaten. Men dette piskes sammen og smages til med salt og peber.
Til sidst hældes den mængde dressing man ønsker over kartoffelblandingen og det hele blandes.

Desværre har jeg ikke noget billed, så jeg lånte på nettet.

Nøgler

0 kommentarer til mine indlæg
Jeg har selvfølgelig et nøglebundt, som alle andre med husnøgle, bilnøgle osv. Men en nøgle jeg er meget glad for er min USB-nøgle.......

På denne USB-nøgle ligger min kogebog, jeg kan flytte den mellem den bærbare- og stationæresomputer alt efter hvad jeg har lyst til fx printe, blogge en opskrift osv. Når jeg skal i køkkenet sætter jeg den blot i den bærbare, som så står på køkkenbordet ved siden af mig.
Før det var min hjemmelavede kogebog med favoritterne altid lige i nærheden, men efterhånden som jeg bruger en opskrift lægger den på USB-nøglen, på den måde er det nemt at dele med andre.


søndag, juni 13, 2010

Måske

3 kommentarer til mine indlæg
Nu har jeg siddet og leget med bloggen hele aftenen. Manden "sappede" alligevel rundt på TV mellem håndbold og fodbold.......det gidder jeg ikke se alligevel.

Håber det ser ok ud !

Det er blevet lidt nemmere med indlæggene, nu skal jeg blot logge ind og så skrive løs. Jeg var ellers glad for Windows Live Writer, men det kan være jeg kan indstille den så det ligner.
Der er ikke ryddet så meget op, men det må komme. Jeg har i højre side lagt "faste læsere" ind, jeg er ikke sikker på hvor mange der læser med herinde ?

Nu må jeg hellere slutte, lukke og slukke, det stjæler tiden......

Sov godt.