mandag, maj 31, 2010

Tæppe/venindetæppet

0 kommentarer til mine indlæg

Jeg er ikke nået så langt, men det er sjovt. Prøver at blande mønstre og farver, så må vi se……

hæklet tæppeMit farvevalg var jeg ikke helt sikker på………men så var min veninde på besøg i går søndag. Og gæt hvem der var helt vild !

Nu er det sådan at hun er ved at skulle skilles og skal meget snart finde ny bolig. Hun skal bare have et hjem med mange farver og ikke et neutralt hjem siger hun. Så da jeg sagde at “hvis hun ville, så kunne tæppet blive hendes” ja så blev hun mægtig glad.

Så nu er det med endnu mere begejstring jeg hækler videre :-))


Blomster

0 kommentarer til mine indlæg

Nu er krukkerne rundt omkring ved at være fyldt op – havde glemt hvor mange det er jeg har………der mangler stadig nogle få.

Pelagonia Jeg har både gamle zink-baljer, krukker, spande osv. for jeg er vild med blandingen af forskelligheder.

IMG_3107Noget er købt, andet er arvet eller foræring. Det er faktisk mange år siden jeg sidst købte en krukke eller lignende.

IMG_3109Det er altid sjovt at finde noget gammelt som så kan bruges igen eller anvendes på anden måde.

Formiddagen i dag er gået med vasketøj og så kom jeg forbi hvor der stod en masse skvadderkål som var ved at gå i blomt. Nu er de væk, kunne ikke lade dem være de måtte simpelthen hives op.

Om lidt vil jeg køre på job – jeg har kun 3 arbejdsdage i denne uge. Torsdag tager jeg på den årlige tøsetur.

God mandag.


fredag, maj 28, 2010

Akeleje

2 kommentarer til mine indlæg

Da vi overtog gården for snart 9 år siden, var der næsten ingen akelejer. Men efterhånden er de flere steder, nogle er selvsåede og  andre igen er sået af frø som jeg gemmer.

AkelejeJeg har kun den ene farve akelejer, men mon ikke jeg skulle få fat i en mørk lilla eller…….. Jeg ved godt at man skal passe på for de spreder sig. Men så må jeg jo hive dem op som bliver for mange og forære væk.

AkelejeDet er da en sød blomst – så let og alligevel så fin. Denne plante har efterhånden stået samme sted nogle år og jeg nænner ikke at flytte den. Jeg syntes faktisk den er blevet meget høj i år.

Vores have skal nemlig ikke være alt for organiseret – den må gerne være lidt  “vild” at se på.


Vi nåede det lige

0 kommentarer til mine indlæg
I går var vejret til at grille. Så en kylling blev lagt på grillen, sammen med en pakke med kartofler.
Kylling, kartofler og salatDejligt mørt…….
Her i huset er vi glade for kartofler. Om sommeren laver jeg dem i en staniolpakke sammen med løg, revet ost, krydderier, grøntsager (hvad vi nu har) det hele lægges lagvis på staniol som er penslet med olie. Derefter lukket staniolpakken og lægges på grillen. Nemt og bekvemt…….
Vi bruger både kogte kolde kartofler fra dagen før eller den frosne udgave fra supermarkedet.

fredag, maj 21, 2010

Farvefesten er begyndt

1 kommentarer til mine indlæg

Så er starten gået på rhododendron-beddets farveorgie. Hvert år spinger de ud med en sådan itensitet at man bliver helt overvældte. Farverne er i de røde/lilla nuancer, efterhånden er planterne 5 år gamle. Desværre har vi mistet 2 planter, men  nye kan da heldigvis købes. Herunder er starten, skal nok vise flere foto efterhånden som der kommer flere farver på.

rhododendronFarver er der også i bunden af haven hvor jeg i efteråret plantede tulipanløg og ude mellem træerne. Tulipanen er min favorit og helst i lilla nuancer, det har det nu altid været. Desværre så føler jeg mig lidt snydt, da jeg købte løgene var det bestemte farver jeg gik efter, men se det er ikke til at regne med. Næste gang kører jeg på planteskolen……

tulipanertulipaner På min tur rundt i haven i dag kom jeg selvfølgelig forbi tørrepladsen. Tennas  gamacher til hesten blev vasket i går og hænger nu der til hun får taget dem ned og rullet sammen.

hestens gamacherJeg er også begyndt at hækle tæppe igen – på min vej rundt i cyberspace blev jeg inspireret til et tæppe. Da jeg var i Kvickly i går købte jeg lidt mere garn. Der var 30 % på mange af deres varer fordi de er ved at lukke foretningen. Det kan være jeg skal afsted igen, måske er der mere rabat i næste uge ?

tæppestartAlle farverne er ikke valgt endnu, men mon ikke der ligger lidt i gemmerne som også kan bruges ! Tæppet hækles ud fra en firkant, så nu skal jeg bare på række-mønster jagt. Men det her er starten, jeg tror det bliver sjovt at lave. Der skal nok komme foto efterhånden som tæppet øges.

Resten af dagen og aftenen kommer til at foregå i hvidt – jeg skal nemlig på job…………


søndag, maj 16, 2010

Nabolaget

1 kommentarer til mine indlæg

Da regnen var stilnet af i går aftes gik jeg en tur. Skulle rundt og nyde roen, samt have frisk luft. Det havde stået på rengøring/oprydning. Og en velfortjent middagslur efter festen forleden.

IMG_3022Når man kommer ud af landsbyen, drejer man til venstre over for “snegleskoven”, vejen man kører på er smal og bilerne skal køre i rabatten for at passere hinanden. Denne vej fører til vores gård/hjem.

På fotoet kan vores grusvej ses til højre, men hvis man forsætter lige ud over den lille bakketop, starter grusvejen (som vist nok er var eneste i det gamle Frederiksborg Amt) som er offentlig vej. Den ender ikke blindt. Nogle kalder også denne vej “sprit-ruten” eller “5 tons vejen” for det er tilladt med store biler hvorfor mon når man tænker på hvor lille den er!

IMG_3057 Nå, men vi er ikke så mange på vejen faktisk kun 3 gårde og 2 huse, der er ingen der ligger tæt som i villakvarterne. Vi har mindst 500 m til nærmeste nabo/genbo.

Gården der ligger lige over for os, har hesteopdræt af fuldblodsheste (hedder det vist), men alle var inde da jeg gik tur i går. Her et lille kig ind til gården.

IMG_3029Gården som ligger ved siden af os har masser af får, de har en gårdbutik med salg af uld, får/lammekød og meget andet. Når vi er i vores have kan vi høre fårerne og lige nu i foråret også de små lam.

IMG_3054Det er dog ikke naboens får der ses her på fotoet, men et fårhold som nogle hyrdehunde-ejere har gående på lejet jord. Der trænes med får og hunde, det er vældigt sjovt at se hundende “løbe” efter fårerne.

IMG_3038Der er kommet 10 små sorte lam i år.

Når vi er ude, kan vi hele dagen høre Nattergalens sang og jeg plejer at sige “jeg kan godt forstå Kejseren ville eje denne fugl” den kan fløjte så det er en sand fryd og den er ligeglad med vejret eller tid på døgnet for den sags skyld. Når vi går i seng har vi altid vinduet åbent og så falder vi i søvn til Nattergale-sang…………..

IMG_3059Den ene af Nattergalenei området bor i dette lille krat med træer og et lillebitte vandhul, hvis træerne ikke var der kunne man se vores gård lige bagved.

IMG_3063Den sidste genbo tæt på os har for få år siden revet en faldfærdig ejendom ned og bygget et stort rødt træhus i svensk stil. På fotoet ses dog de få bygninger som blev bevaret og istandsat.

IMG_3066Når man drejer ned på vores lille vej til gården, får et lille kig ud over landskabet og grus-vejen som snor sig videre ud, der er kun marker på denne strækning.

Det var en lille tur i området hvor vi bor – det dejligste sted overhovedet syntes vi……..


lørdag, maj 15, 2010

Konfirmationsfesten

1 kommentarer til mine indlæg

Lidt forsinket indlæg om Tennas store dag – men nu er familien og hjemmet ved at komme lidt på plads igen efter en fantastisk dejlig dag. Vejret holdt sig fint.

Bekræftelse på dåben Tenna var meget smuk i kjolen som kusine Mette havde syet. Med på dagen havde kusine Mette også en skrabbog hvor skitser til kjolen, notet, stofprøver osv. var indsat.

Tenna på SunshinePigerne fra rideskolen var kommet ridende til kirken og Tenna måtte straks op på Sunshine. Tenna kunne nu godt havde tænkt sig en galoptur.

P1070015Men istedet for galopturen fik hun en tur fra kirken på Harly Davidsson, Mette og John var kommet fra Sverige  og mon ikke Tenna blev overrasket.

Smuk kage Kusine Lene havde lavet en fantastisk flot kage til Tenna på dagen.

TennaDet var en fantastisk dejlig dag som var over alt for hurtigt, alle hyggede sig og vejret kunne ikke blive bedre – ingen regn).

tirsdag, maj 11, 2010

Arvesmykke

3 kommentarer til mine indlæg

Så er der pudset gammelt sølv armbånd som Tenna skal have på til konfirmationen. Det blev ganske flot.

                                       arvesmykke      arvesmykke

Armbåndet er et arvesmykke fra min farmor. Hun fortalte mig engang at det fik hun det til sin  konfirmation af hvem ved jeg dog ikke, men det var nok forældrerne. De var mange børn og havde et lille landbrug, så det har sikkert været en meget flot gave. Min farmor har altid sagt at det skulle blive mit en dag og da hun døde sidst i ´80erne fik jeg armbåndet.

Nu giver jeg det videre til min datter – hun har længe vist at hun fik det til konfirmationen og hvor har hun glædet sig.

arvesmykke


søndag, maj 09, 2010

Nedtælling

0 kommentarer til mine indlæg

Nu er der kun 4 dage tilbage til konfirmationen og vi er i fuld gang…….

Ville lige vise vores “kolonihavehus” ja det kalder vi vores carport lige for øjeblikket. Bent har bygget vægge og monteret vores gamle vinduer. Neej…hvor vi grinte, det ligner et kolonihavehus udefra var Nicks kommentar, deraf navnet.

midlertidig kolonihavehusJeg tror det bliver super godt og så bliver der plads til alle gæsterne…………

Nu er alle bordene på plads, så kan jeg få lavet duge af stoffet som jeg købte i Stof og Stil Roskilde. Har målt op og så stryger jeg dymomærker i så jeg kan se hvor lange dugene er når de skal bruges. Bent henter stolene lidt senere. Der er flere og flere ting på “to-do” listen som kan streges.

                               garagen       kolonihavehuset

Men det eneste problem er min ryg, det gik ellers lige så fint. Men i går må jeg have taget for hårdt fat, for det kan mærkes i dag. Der må noget smertestillende til og så skal jeg til min super gode kiropraktor igen 2 gang i næste uge.


Dyr sport

1 kommentarer til mine indlæg

Ja nu skal hævekortet atter i brug.

Tenna begyndte at komme på stald Rosenkilde for 1 år siden sammen med en skole veninde og nu har hun en helpart på en pony, det vil sige at hun råder over hesten det meste af tiden, undtagen når den bruges til rideskoleundervisning.

Tenna på Sunshine

Hun får stor ros af alle – hun har på meget kort tid lært meget og er som født til at sidde på en hest. I dag har hun været til sit første springstævne og klarede sig flot, der var en roset (den allerførste) med hjem for fejlfri ridning. Vi har meldt Tenna ind i Hillerød sportsrideklub (årligt gebyr) for at hun kan stille til stævner. Nu skal hun også tage 3. og 4. ryttermærker (hvert mærke koster ca 400 kr plus 100 kr for at stille til prøve) for at kunne få rytterlices (koster omkring 400 kr årligt) så hun kan deltage ved distriktsstævner. Der er også bestilt teoribøger. Det koster også at stille op til stævnerne. Men det er lige som at tage kørekort, de lærer at omgåes og håndtere heste, samt forbedre deres egne teknik osv.

Jeg må sande at det er en meget dyr sport min datter har valgt, før gik hun til springgymnastik og fodbold hvilket ikke var forbundet med så store udgifter.

Jeg tænker at alt det drømmebilled som de unge piger har er et meget dyrt et……….og når man så tænker på hvordan det omtales og hvad der foregår rundt omkring.

Men det at se min datter vokse med opgaven at blive en dygtig rytterske……..ja så smelter mit moderhjerte og glemt er alt om et rødglødende hævekort.

Tenna og Sunshine

Nu fik jeg lige luftet min mening om ridesporten, så mon ikke alt er glemt i morgen. Sådan tænker Tenna sikkert……jeg syntes da også hun skal fortætte


fredag, maj 07, 2010

Gang i den

5 kommentarer til mine indlæg

Jeg har lidt svært ved at sætte mig op til dagen (konfirmationen) er ramt af ryg- og nakkeproblemer, så jeg er hos kiropraktor hver 2. dag. Det tapper på energien og opgaver som rengøring osv. bliver skubbet lidt foran mig.

fruen selv

Men jeg får da lavet lidt hver dag og Tenna er meget dygtig til at hjælpe.

Vi er begyndt med bordpynten. Mad og blomster er bestilt, drikkevarerne hentet, der kommer 2 unge piger og hjælper på selve dagen. Så mon ikke vi når det hele. Gæsterne kommer og de ser nok ikke hvor rent her er plejer Bent at sig -  han mener at det er mere nødvendigt når gæsterne er gået hjem……..det kan han jo selvfølgelig have ret i.forberedelse På søndag kommer kusine Mette med den færdige kjole, der skal lige købes lidt fint undertøj. Vi måtte vente, da det var vigtigere at få købt nye ridestøvler (lynlåsen var gået i stykker på de gamle) som skal bruges i morgen, hvor der er dressurstævne i Ølstykke. Men der er da også nogle dage i næste uge, så det når vi nok også…………

                                                                    levende lys            bordkort

Vi håber vejret bliver bedre på dagen d. 13. maj – bare det ikke regner, det er så trist. Hvor har det været kedeligt for dem som ikke har haft andet end regn på selve dage.


lørdag, maj 01, 2010

Stor prøvedag

3 kommentarer til mine indlæg

I dag har vi haft besøg at kusinerne med børn – der skulle prøves kjole…..

kjole-prøvningIMG_2780

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den første rigtige prøvning – min egen lille prinsse :-)) så skal der bare tages lidt af længden og andre små detaljer skal fixes. På dagen skal det være uden gamacher.

Storebror havde gang i at mixe en prøve af velkomstdrikken……..selvfølgelig var kusinerne med på en prøvesmagning. Men det kan godt være vi skal skrue lidt ned for oktanerne på dagen :-))

NickJa – kjole og velkomstdrik blev godkendt.

Emil og Vigga

Emil og Vigga var fyldt med sjov og energi – de dejlige børn. Det var ikke nemt at fange dem med kameraet.